Når en roer færdes på vandet, skal roeren være opmærksom på sikkerheden for både sig selv og andre "vandtrafikanter". Roeren har derfor pligt at overholde en række færdselsregler, nøjagtigt som når man færdes i trafikken på land.

Det daglige rofarvand omfatter for en BR-roer Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen fra Lyngby Sø og op til slusen før Furesøen. Når en roer er frigivet, opnår vedkommende samtidig styrmandsret til det daglige rofarvand (korttursstyrmandsret). Herefter må roeren tage ud på egen hånd.

Dette diagram med færdelsreglernes hovedpunkter kan du finde i roklubben.

Især på Bagsværd Sø er der pga. kaproningsbanerne nogle regler for, hvilken vej man må ro (trafikregulering). Dette er markeret med pile på kortet på næste side. Bemærk især følgende:

• Ro aldrig fra klubben og direkte ned mod mål. Det er imod roretningen, og de kaproningsbåde man evt. møder ror stærkt og de forventer ikke at møde modgående trafik.
• Langs banerne på den side der vender over mod klubben er der en bred zone, hvor roerne ror i retningen fra mål til start. Denne bane kaldes bane 0. Hold dig i god afstand af dette område eller se dig godt, når du bruger bane 0.
• Se dig godt for før du krydser banerne. Både som krydser har altid vigepligt for bådene på banerne. Bemærk bane 5 og 6, som er forbeholdt kano og kajak, bliver der roet i begge retninger. Vælg altid den korteste vej – dvs. aldrig på skrå.
•  Der er fire regler på banerne:

1. Kun bane 1-4 må benytte af robåde i øst-vest retning. Benyt ikke bane 1, da der ved start og mål kan være modgående trafik. Bane 1 kan bruges fra 0-250m i vest-øst retning. Vær opmærksom på, at kaproere kan benytte bane 1 fra 500 m til mål. Hurtige både benytter bane 2 langsomme bane 3 og 4(motion).
2. Ro altid fra start mod mål på banerne (undtaget bane 1 0-250m).
3. Bliver man indhentet af en båd, som ror i samme bane, er det altid den, som bliver indhentet, der skal skifte bane.
4. Skift altid bane i god tid.

På Lyngby Sø og Mølleåen gælder der ikke helt så mange regler. Se dig altid godt for, for her er masser af andre trafikanter, og mange af dem kender ikke søfartsreglerne og de lokal regler. Husk, at der ligesom på landjorden er højrekørsel, dette gælder især Mølleåen og andre smalle passager.

Det er ikke kun roer fra BR, der holder til i vores daglige rofarvand. Her en liste over, hvem du kan møde:

• Andre roere: Langs Lyngby Sø ligger Lyngby Roklub (hvidt åreblad med blå stjerne) og Lyngby Dameroklub (blåt åreblad med hvid due). Ved siden af BR ligger Danmarks Rocenter og kaproere fra de københavnske klubber træner.
• Kanoer og kajakker: Langs søerne ligger Nybro Furå kano- og kajakklub, Kano- og kajakklubben 361, Gladsaxe kanoklub m.fl. Roerne herfra kaldes også forlænsroere, da de altid kigger i roretningen. Derfor er de heller ikke så farlige. Pas alligevel på, når du overhaler dem.
• Udlejningskanoer: Både ved Nybro og ved slusen ved Furesø kan man leje kanoer. Pas på! De er ofte uøvede og har svært ved at manøvrere, afstandsbedømme og har sjældent hørt om færdselsregler på søen.
• Bådfarten: Rutebåd for turister. Giver som regel lyd fra sig, hvis man kommer i vejen. De forventer, at lystsejlere (herunder roere) flytter sig fra deres rute, da de har en sejlplan at holde.

  Langture

  Hvis man bevæger sig uden for det daglige rofarvand, begiver man sig på langtur. Her gælder der flere regler. Den vigtigste er, at der altid skal være mindst én lantursstyrmand i hver båd. Langtursstyrmand bliver man ved deltage i et weekend-kursus, som DFfR arrangerer et par gange om året. Selv om man ved langture som regel tænker på en tur i Københavns Havn eller ture, der varer en weekend eller længere, er en søndagstur på Furesøene også en langtur, hvor man skal huske at have en langtursstyrmand med i båden.
   
  
  

 Best. 17/4-2005