Forside   Sitemap   Søg    Printervenlig
     
BR's historie
Værdier
Her ligger klubben
Presse
Gaver
  Facts om Bagsværd Roklub

Bagsværd Roklub er stiftet i 1943 af en gruppe københavnske roere, der trænede på Bagsværd Sø, men var medlemmer af københavnske klubber med tilhørsforhold til Københavns havn. Baggrunden var, at disse eliteroere ønskede en roklub, hvor kaproning i outrigger materiel var klubbens hovedformål. Derfor cirklen i Bagsværd Roklubs stander. Et O for outrigger. Farver og mønster på klubbens årer (sort/hvid/grøn) er inspireret af de italienske landsholdsårer, som er lette at identificere på afstand.

Efter den første sæson med bådene liggende på pynten i Aldershvileparken, overtog klubben det gamle kombinerede klubhus/ bådehal bygget af træ, der blev til overs, da Lyngby Roklub i 1944 fik et nyt muret klubhus. I 1960 kom et sommerhus til som klubhus, og medlemmerne trivedes under spartanske forhold med omklædningsfaciliteter uden opvarmning og baderum med kun koldt vand i en skurvogn.I begyndelsen af 70'erne lykkedes det Bagsværd Roklub med stor hjælp fra Gladsaxe Kommune at få bygget de gode faciliteter klubben i dag råder over på Skovalleen. Det nye klubhus blev indviet i 1974.

Bagsværd Roklub har i dag 350 medlemmer heraf 70 ungdomsroere og 40 60+er. Klubben er stor leverandør til det danske landshold inkl. Guldfireren.